Hvem fortjener Alliance Advokaters kompetence- og samarbejdspriser?

Jagten på kandidater til Alliance Advokater prisuddeling er gået ind. Til maj uddeler Alliance Advokater i alt 11 priser, som hylder særlige kompetencer og godt samarbejde i foreningslivet i region Hovedstaden.

Lokale foreninger spiller en stor rolle for udvikling og trivsel og medvirker til at skabe engagement i foreningsarbejdet. Derfor ønsker Alliance Advokater at hylde og honorere personer eller grupper fra lokale foreninger, der har opnået noget særligt inden for sit felt.

Frem til d. 29. april 2016 er det muligt at nominere kandidater til kompetence- og samarbejdspriserne. Alliance Advokater uddeler i alt 11 priser i 11 kommuner i region Hovedstaden. ”Vi ønsker at vise anerkendelse og påskønnelse til de personer eller grupper, der har opnået eller stræber at opnå noget særligt inden for deres felt”, fortæller advokat Lisbeth Egede Andersson fra Alliance Advokater.

Kompetence og samarbejde hyldes

Med priserne ønsker Alliance Advokater at påskønne personer, der har opnået et højt kompetenceniveau eller udvist et særligt samarbejde. Priserne gives fx til idrætsudøvere, musikere eller en spejdere, der har opnået en unik kompetence. For godt samarbejde gives prisen til grupper, der har gjort en særlig indsats for at opnå et fælles mål fx et sportshold, en gruppe studerende eller humanitært arbejde.

Alliance Advokater ser frem til prisuddelingen, der er i fin tråd med deres værdier som en uafhængig advokatforening, der har et højt fagligt niveau, lægger vægt på et godt samarbejde og som værner om deres unikke kompetencer. ”Vi er glade for at kunne give børn og unge en mulighed for at styrke deres kompetencer- og samarbejdsevner endnu mere, når vi støtter op omkring frivillige tilbud i byen”, siger Lisbeth Egede Andersson.

Læs mere om prisuddelingen og nominér din kandidat.

 

Pressefoto: Colourbox.com

FLERE NYHEDER

Alliance Advokater

PRESSEKONTAKT

Lisbeth Egede Andersson
Formand for foreningen

+45 4579 2111
lea@alliance2970.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade