Undgå at dit dankort spærres i forbindelse med din ægtefælles dødsfald

Økonomisk umyndiggørelse rammer alt for mange danskere, når ægtefællen dør.  

Fælleskontienes dankort spærres, der kan ikke umiddelbart hæves penge til huslejen, og den efterladte skal ikke kun kæmpe med sorgen, men også med at få en dagligdag til at fungere mens arvingerne og skifteretten og boets eventuelle advokat arbejder på at opgøre boet.

Ifølge Danmarks Domstole, går der typisk 3 – 4 uger, før skifteretten indkalder til det første møde, og der går endnu længere tid inden boet er gjort op. Er der formuefælleskab i ægteskabet skal både førstafdødes formue og længstlevendes egen formue indgå i boets beregninger.

Bliv boende i huset efter din ægtefælles død

Blandt de spørgsmål, som oftest stilles af ægtepar, er spørgsmål om, hvordan den efterladte kan blive boende i huset, få økonomien til at hænge sammen og sikre en tryg tilværelse efter ægtefællens død.

”At skabe tryghed for den efterladte står højt på ønskelisten, når ægtepar og ugifte samlevende kommer for at få oprettet et testamente. Det kan være en god ide for ægtefæller tillige at overveje oprettelse af ægtepagt i kombination med oprettelsen af testamente, hvilken evt. kan sikre særeje for længstlevendes egne aktiver, således at disse ikke længere indgår i dødsboet. Ofte er ægtefællerne slet ikke klar over de fordele, som kan ligge i, at oprette særeje” siger arveretsadvokat Lisbeth Egede Andersson fra Alliance Advokater. Oprettelsen af ægtepagt kræver dog konkret rådgivning og formuegennemgang.

”Har længstlevende særeje for ens egne aktiver, betyder det, at den del, som længstlevende ejer, ikke længere indgår i dødsboet. Det betyder, at man har adgang til ”egne” værdier og frit kan disponere efter ægtefælles død”, forklarer Lisbeth Andersson, også under dødsboskiftet.

”Tidligere var det god latin at sidde i uskiftet bo, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. I dag bør man overveje at sikre sig, inden uheldet er ude, hvilket mange ægtefæller gør ved en kombination af ægtepagt med kombinationssæreje og testamente”, fortæller arveretsadvokaten.

I nogle tilfælde kan et kombinationssæreje endvidere have den fordel, at skattepligtige dødsboer bliver konverteret til skattefrie dødsboer, da den del af ægtefællernes formue, som skal regnes med i boets opgørelse bliver mindre, hvorved boets formue derved i nogle tilfælde kan komme under grænsen for skattepligtige dødsboer. Dette kan få stor betydning ved betaling af avanceskat af boets aktiver og for valget af skiftet eller uskiftet bo.

Begunstiges længstlevende ægtefælle mest muligt i forhold til førstafdødes børn, kan boet skiftes af ægtefællen ved kun at skulle udbetale 1/16 ud af førstafdødes formue til børnene, mod ¼ af ægtefællernes samlede formue, såfremt der ikke oprettes testamente og ægtepagt.

Derved skabes der i mange tilfælde et økonomisk grundlag, som gør, at den efterladte ægtefælle kan blive boende i huset uden nødvendigvis at skulle sidde i uskiftet bo.

”For rigtig mange ægtepar kommer dette som en kæmpe overraskelse. De fleste har hørt, at et uskiftet bo er den bedste løsning, men sådan er det ikke altid”, slutter arveretsadvokat Lisbeth Andersson fra Alliance Advokater, som også holder kurser i at planlægge arven hensigtsmæssigt.

Modelfoto: Colourbox.com

FLERE NYHEDER

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade